Spildevandsplan 2019

Spildevand i Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune forbereder en ny spildevandsplan 2021 – 2031.
Her vil der være særlig opmærksomhed på de ukloakerede sommerhusområder. Altså områder med nedsivning.
Det drejer sig især om områder med høj grundvandstand, hvor der er risiko for forurening af drikkevandsboringer og hvor der skal tages andre miljøhensyn.

De fleste nedsivningsanlæg blev lavet, da husene kun blev brugt i kortere tid og hvor der kun var indlagt koldt og varmt vand.
I dag bliver husene brugt meget mere, de udlejes og der er helårsbeboelse. Der er indrettet bad og næsten alle steder er der vaske- og opvaskemaskiner.
De gamle anlæg kan, under disse forhold, ikke fungere optimalt og lovligt.
Mange steder er det gået galt og anlæggene er stoppet helt til. Man har forsøgt sig med forskellige løsninger, der ofte er utilstrækkelige og ulovlige.
Med en ny spildevandsplan vil der i de udsatte områder blive stillet krav om kloakering eller lovlig nedsivning.
De steder, hvor man har lavet forskellige løsninger, vil blive krævet lovliggjort.

For at forebygge, at nogle bruger penge på noget, som senere vil blive krævet ændret, har vi udarbejdet dette notat.
Det kan bruges som en vejledning.

Der er i dette ikke taget stilling til ulemperne ved større gravearbejder sat i forhold til omkostningerne ved f. eks. tømningstanke m. m..
Men – under alle omstændigheder – undersøg det hele grundigt inden I går i gang.
Og brug altid autoriserede kloakfirmaer og indhent flere tilbud.

Her er, meget kort, nogle af de elementer, der indgår i private spildevandsanlæg og lidt om deres funktion:

Spildevand fra klosettet er sort spildevand andet spildevand er gråt spildevand.

Køkkenkloak eller fedtbrønd:
Brønden modtager det grå spildevand, i brønden aflejres fedt og andre stoffer, disse brønde skal derfor renses jævnligt, da fedt m. m. ellers vil løbe ud i selv nedsivningen og tilstoppe denne.
Det er her de fleste begår fejl, man skyller alt for meget fedt og urenheder ud i vasken, det skal tørres af og i skraldeposen.

Septiktank:
Brønd med tilløb og afløb i T-rør. Der foregår en biologisk omsætning og der bør kun tilledes vand fra klosettet, sort spildevand.
Vandet fra køkken og maskiner, gråt spildevand, indeholder så meget kemi, at det dræber bakterierne.

Trixtank:
Tank i glasfiber der er inddelt i flere kamre, og har samme funktion som en septiktank.

Sivebrønd:
Modtager vand fra køkkenbrønd, septiktank og trixtank, sider og bund er porøse så vandet kan sive ud i jorden. De fleste sivebrønde har i dag ikke tilstrækkelig kapacitet.

Rensebrønd/sandfang:
Skal være foran alle nedsivningsanlæg, det er en dyb brønd, hvor de sidste urenheder kan bundfælde sig og blive renset op.

Faskiner:
Nedsivningsanlæg, der tidligere bestod af et hul i jorden, der var fyldt med sten, men de er mange steder fyldt med slam og fedt og virker ikke mere.
En ny form for faskiner er udformet som en kasse plastmateriale, de har mange hulrum er meget effektive og kan anbringes i forlængelse af hinanden.
Et nyt og det mest effektive er et system af flere porøse rør eller slanger, der er nedgravet i forskellige niveauer.
Nedsivningsanlæg kræver ofte megen plads og der kan til tider være nødvendigt med en pumpebrønd, for at kunne udnytte grunden fuldt ud.

Pumpebrønd:
På steder med store niveauforskelle kan det være nødvendigt at indsætte en pumpebrønd i systemet.

Tømningstank:
Er en mulighed, hvis huset ikke bruges så meget og hvis man vil undgå større gravearbejder. Tanken modtager alt spildevandet og tømmes efter behov eller i terminer.

Minirenseanlæg:
Er en løsning, hvis huset bruges meget, eller hvis flere parceller kan gå sammen om at drive et.
Da der bliver udledt rent vand, er kravene til nedsivningen ikke så skrappe, og der er ikke så stor fare for tilstopning.
Et minirenseanlæg kræver dokumenteret tilsyn.
Prisen på disse anlæg er faldet betydeligt i de seneste år.

MEN ved at afkoble regnvand/tagnedløb og udlede det til små faskiner eller ud på jorden, kan man mindske presset på selve kloakanlægget betydeligt.
Her i området falder der ca. 600 mm/år. Det svarer til, at der fra f. eks. et hus med 100 m2 tag kommer ca. 60 000 l/år, hvilket i runde tal er det samme som forbruget af vand i en standarthusholdning.

Dette indlæg blev udgivet i Nyt fra Landliggersammenslutningen, Spildevandsplan 2019. Bogmærk permalinket.